Praktik hos Peléton

Praktik hos Peléton


Er du vild med kunst, design, content og sociale medier, og har du lyst til at prøve kræfter i en kreativ virksomhed?

Vi søger en praktikant med opstart i januar 2027, der har lyst til at blive en del af vores hverdag på kontoret i hjertet af København. Som praktikant hos os bliver du en stor del af teamet og får mulighed for at arbejde med spændende projekter, komme med idéer og følge dem fra tanke til eksekvering. Vi er en virksomhed i udvikling, så dagene er sjældent ens. Den ene dag arbejder du måske med content og influencer-samarbejder, den næste er du med på shoot, planlægger et event eller hjælper med at få en ny kunst kollektion ud at leve.

Hvad kommer du til at arbejde med?

  • Content & sociale medier: Idéudvikling, planlægning og produktion af content til Instagram og TikTok.

  • Influencer marketing: Scouting, outreach og koordinering af samarbejder og gifting.

  • Shoots: Planlægning og koordinering samt mulighed for at komme med bag kulissen på vores foto- og videoshoots.

  • Events: Idéudvikling, planlægning og eksekvering af events og kreative projekter.

  • Marketing & branding: Indblik i kampagner, lanceringer, salg og den daglige udvikling af Peléton som brand.

  • Kreative værktøjer: Du får mulighed for at arbejde med blandt andet CapCut, Adobe Photoshop, Adobe XD, Later, Instagram og TikTok. Vi forventer ikke, at du er ekspert. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.

Hvem er du?

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi leder efter dig, der er nysgerrig, kreativ og har gåpåmod. Du følger med i, hvad der rører sig inden for sociale medier, kunst og design, og du har lyst til både at komme med dine egne idéer og få hænderne ned i de praktiske opgaver.

Hos os er der plads til at sætte dit eget præg på praktikforløbet. Vi vil gerne lære dig en masse, men vi vil også gerne høre dine idéer og finde ud af, hvad du er god til.

Lyder det som noget for dig?

Send dit CV og en kort ansøgning til careers@peleton.dk. Fortæl os gerne lidt om dig selv, hvad du interesserer dig for, og hvorfor du har lyst til at blive en del af Peléton.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til Brand Manager, Maria på maria@peleton.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!